Det var ikke romaner eller krimier, der fristede tyvene, da der natten til tirsdag blev begået indbrud i Bog & Idé i Aarup på Fyn. Ifølge butikkens indehaver gik indbrudstyvene målrettet efter kontanter og Pokémon-kort.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Nogle dage forinden blev samme indehavers butik i Tarup Center i Odense udsat for et lignende indbrud. Tyverierne følger et mønster, der har vist sig flere steder i landet, hvor butikker med samlekort oplever gentagne indbrud.